Gode råd

Artikler & gode råd

Vidste du at...

- samlevere ikke arver hinanden? (også selvom de har boet sammen i mere end 20 år..)
- du kan bestemme, at arven efter dig skal være særeje for arvingen? - ved at skrive det i et testamente.
- en skilsmisse hos en virksomhedsejer kan påvirke hele virksomhedens struktur?

Bliv klogere på lignende familie- og arveretlige spørgsmål ved at læse vores artikler i fold-ud-menuen herunder.

Spørg os - vi ved besked

Spørg Karen Marie, Marie, Eva og Emma om ægtepagt, børn - samvær, bopæl og forældremyndighed m.v.

Arver samlevende hinanden?

Det er fortsat en udbredt misforståelse blandt mange danskere, at samlevende arver efter hinanden, når de har boet sammen i mindst to år.

Advokat med speciale i familie-og arveret Eva Østerlund forklarer her nærmere om arvereglerne for ugifte samlevende.

Advokat Eva Østerlund forklarer, at hun ofte holder møder med folk, der tror, at de som samlevende arver efter hinanden. ”Der er rigtig mange, der fejlagtigt tror, at hvis de har boet sammen i mindst 2 år, arver de automatisk hinanden. Jeg tror, at misforståelsen stammer tilbage fra 2008, hvor man i forbindelse med vedtagelsen af den nye arvelov diskuterede, om der skulle indføres arveret mellem ugifte samlevende. Arveret mellem ugifte samlevende blev dog aldrig vedtaget, og jeg kan derfor ikke understrege nok, hvor vigtigt det er, at man som ugifte samlevende nøje overvejer, om man skal arve hinanden. Hvis man ønsker, at ens samlever skal arve, skal man oprette et testamente. Og specielt hvis man har børn sammen, er det virkelig vigtigt, at man får tilgodeset hinanden i et testamente,” fortæller Eva Østerlund.

Efter arveloven fra 2008 er det muligt for ugifte samlevende at oprette et såkaldt udvidet samlevertestamente. I et udvidet samlevertestamente kan man tilgodese sin samlever med 7/8 af det, der falder i arv efter sig, mens børnenes arv kan begrænses til 1/8. Hvis man ikke har børn, kan man bestemme i testamentet, at samleveren skal arve alt, hvad man efterlader sig. Med et udvidet samlevertestamente får den længstlevende samlever ret til såkaldt suppleringsarv. Det betyder, at den længstlevende altid har ret til at udtage 760.000 kr. (2018-tal) inkl. det, som længstlevende selv ejer og modtager som begunstiget på visse pensioner/forsikringer.
Det er en betingelse for at oprette et udvidet samlevertestamente, at man har haft fælles bopæl i de seneste 2 år, eller at man venter, har haft eller har et barn sammen. Opfylder man ikke betingelserne, kan man dog stadig oprette et almindeligt testamente, hvor man tilgodeser hinanden mest muligt.

Ugifte samlevende skal betale boafgift til staten af den arv, som de modtager. Samlevende, der har boet sammen i mere end 2 år, eller samlevende der venter, har eller har haft et barn sammen, skal betale 15 % i afgift til staten (udover et bundfradrag på 289.000 kr. (2018-tal)). Hvis man har boet sammen i mindre end 2 år, og man ikke venter, har eller har haft et barn sammen, skal der i stedet betales 36,25 % i afgift til staten.

Kontakt Brockstedt-Kaalund

Kontakt advokat Eva Østerlund på eos@bklaw.dk eller tlf. 69 13 71 14, hvis du ønsker hjælp til oprettelse af testamente.

Hvilke adoptionstyper findes der?

Mange oplever adoption og reglerne for de enkelte adoptionstyper som forvirrende og indviklede. Nedenfor kan du få et overblik over de forskellige adoptionstyper i Danmark, og hvad der er karakteristisk ved disse.
 
I Danmark findes der 3 forskellige adoptionstyper:

Fremmedadoption

Fremmedadoption – også kaldet anonym adoption, er måske den mest traditionelle adoptionstype, hvor der sker adoption af et ukendt barn under 18 år fra Danmark eller udlandet. Hvis barnet adopteres fra udlandet, kaldes det for en international fremmedadoption. 
Fremmedadoption kræver godkendelse af adoptanten/adoptanterne. Adoptionsforløbet er inddelt i 4 faser som alle skal gennemføres før, at man kan blive godkendt som adoptant.

Familieadoption

Familieadoption er som navnet indikerer, adoption af et barn som enten er i din familie eller som du har en særlig og kvalificeret tilknytning til. Familieadoption kan fx være adoption af dit barnebarn, din nevø/niece, din søskende eller et plejebarn. Familieadoption kan også gennemføres, hvis der er en anden særlig tilknytning mellem dig og barnets forældre.  
Ved familieadoption kræves der ikke godkendelse af adoptanten.

Stedbarnsadoption

Stedbarnsadoption er adoption af din ægtefælles, samlevers eller registrerede partners barn eller adoptivbarn.
 
Stedbarnsadoption kan også ske, selv om barnet er over 18 år.
 
Der kræves ikke godkendelse af adoptanten ved stedbarnsadoption.

Generelt for adoptionstyperne

Betingelserne for de enkelte adoptionstyper er forskellige, men ens for alle adoptionstyperne er kravet om, at adoptionen må antages at være bedst for barnet.

Kontakt Brockstedt-Kaalund

Hvis du vil vide mere om betingelser for de enkelte adoptionstyper eller har spørgsmål til adoption, er du velkommen til at kontakte kontorets specialist i adoptionssager advokatfuldmægtig Emma Hertel Theilmann for en uforpligtende snak.
 
Advokatfuldmægtig Emma Hertel Theilmann T: 69 13 71 47 E: eht@bklaw.dk

Feriesamvær - må jeg tage vores barn med på ferie i udlandet?

Mellem skilsmisseforældre kan der opstå uenighed om rejser til udlandet. Har du sammen med den anden forælder fælles forældremyndighed, så bestemmer du selv, om du rejser til udlandet på ferie med barnet. Du skal altså ikke spørge den anden forælder om lov.

Vær opmærksom på, at hvis der på rejsetidspunktet er uenighed om, hvorvidt forældremyndigheden fortsat skal være fælles, er svaret ikke så kortfattet.

Har du ikke del i forældremyndigheden, er svaret som udgangspunkt “nej”.

Har den ene af jer forældremyndigheden alene?

Hvis du har forældremyndigheden alene over barnet, kan du altid rejse på ferie i udlandet uden den anden forælders samtykke.

Hvis du ikke har del i forældremyndigheden, men samvær med barnet i henhold til en afgørelse fra Statsforvaltningen om samvær, giver afgørelsen dig kun ret til feriesamvær i Danmark og de andre nordiske lande.

Ønsker du at holde ferie i udlandet med barnet, så kræver det samtykke fra den anden forælder (du anbefales, at få et skriftligt samtykke) eller en afgørelse fra Statsforvaltningen. Hvis du ikke kan blive enig med den anden forælder i, at du må holde ferie i udlandet med barnet kan du anmode Statsforvaltningen om at træffe afgørelse om, hvorvidt ferie må holdes i udlandet. Ofte vil Statsforvaltningen give tilladelse til, at jeres barn må komme med dig på en ferie eller et familiebesøg i udlandet. Det skyldes, at det betragtes som en naturlig del af familielivet i dag at rejse til andre lande. Statsforvaltningen vil ofte betinge tilladelsen af et vilkår om, at du senest en-to uger inden rejsens start, giver bopælsforælderen oplysninger om rejsen, herunder rejsemål, transportform, eventuel kontaktadresse m.v.

Statsforvaltningen giver selvfølgelig aldrig tilladelse til samvær i udlandet, hvis der kan være en aktuel risiko for bortførelse af barnet.

Har I fælles forældremyndighed?

Ja, så må begge forælder rejse til udlandet med barnet – uden at det kræver en afgørelse fra Statsforvaltningen, og uden at det kræver et samtykke fra den anden forælder (medmindre der ligger en afgørelse fra Statsforvaltningen, som begrænser eller ophæver retten til samvær med barnet i udlandet).

Denne ret, som I begge har til at rejse til udlandet med jeres barn, gælder dog ikke, hvis I er uenige om forældremyndigheden op til rejsetidspunktet. Er I uenige om forældremyndigheden, kan du kun rejse til udlandet, herunder Grønland og Færøerne med jeres barn, hvis du har et samtykke fra den anden forælder. Dette krav om, at den anden forælder skal give sit samtykke gælder kun, hvis sagen om forældremyndighed er indbragt for retten, eller hvis der i øvrigt kan dokumenteres eller godtgøres en uenighed om forældremyndigheden (f.eks. ved at en anmodning om ændring af forældremyndighed er indgivet til Statsforvaltningen). Er I “kun” uenige om selve udlandsrejsen og ikke om, hvem der skal have forældremyndigheden i fremtiden, kan I begge rejse til udlandet med jeres barn uden den anden forælders samtykke og uden en afgørelse herom fra Statsforvaltningen.

Hvis I er uenige om forældremyndigheden, og hvis du ikke kan få et samtykke fra den anden forælder, kan Statsforvaltningen træffe afgørelse om, at du må tage barnet med til udlandet. Det er både den forælder, der har barnet boende, og den forælder, der har samvær med barnet, der kan bede Statsforvaltningen om at træffe afgørelse herom. Statsforvaltningen vil så vurdere, om der er en risiko for, at barnet vil blive tilbageholdt i udlandet. Her vil man kigge på den rejsende forælders tilknytning til henholdsvis Danmark og udlandet, og om samværet eller opholdet skal foregå i et land, der har en samarbejdsaftale med Danmark om hjemgivelse. Statsforvaltningen ser også på, om transporten eller udlandsopholdet vil være uhensigtsmæssigt for barnet, eller om der er begrundet tvivl om, hvorvidt samværsforælderen er i stand til at tage sig forsvarligt af barnet under udlandsopholdet.

Hvis I er uenige om forældremyndigheden, og kan du ikke få et samtykke fra den anden forælder, og heller ikke en afgørelse fra Statsforvaltningen om, at du må tage jeres barn med til udlandet, og tager du alligevel jeres barn med til udlandet, vil der være tale om en børnebortførelse, eller en uberettiget tilbageholdelse. Dvs. at den tilbageværende forælder kan bede om tilbagegivelse af jeres barn, hvis jeres barn er i et land, som Danmark har en samarbejdsaftale med. Kompetencen til at træffe afgørelse om forældremyndigheden bliver samtidig hos de danske myndigheder.

Kontakt Brockstedt-Kaalund

Hvis du vil høre mere om, hvad der gælder lige præcis for din/jeres familie, eller har du spørgsmål om forældremyndighed, bopæl eller samvær i øvrigt, er du velkommen til at kontakte familieadvokat Karen Marie Jespersen på kmj@bklaw.dk eller direkte tlf. nr. 69137119.

Hvad betyder den nye ægtefællelov for ægtefæller i andelsboliger?

Den nye ægtefællelov er trådt i kraft 1. januar 2018. Loven regulerer blandt andet, hvordan ægtefællernes formue/økonomi skal deles ved separation/skilsmisse.

Brockstedt-Kaalunds familieretsadvokat Karen Marie Jespersen forklarer, at den nye ægtefællelov også får betydning for ægtefæller i andelsboliger:

  • Anvendes andelsboligen som helårsbolig for en familie, må den ægtefælle, der ejer andelen alene ikke sælge andelsbeviset uden den anden ægtefælles tilladelse. Det er for at beskytte familiens bolig.
  • Ved separation/skilsmisse kan en ægtefælle overtage en andelsbolig, der anvendes til helårsbolig for familien, selvom andelsbeviset tilhører den anden ægtefælle. Det kaldes krydsende udtagelsesret.

     

Tilladelse fra den anden ægtefælle til salg m.v. af en andelsbolig

- Når den ene ægtefælle ejer andelsboligen alene

Benyttes andelsboligen som familiens helårsbolig, må ejer-ægtefællen ikke pantsætte, udleje eller sælge uden den anden ægtefælles tilladelse.

Det er en beskyttelsesregel, som skal sikre, at andelsboligen ikke uden den anden ægtefælles viden pludselig er blevet solgt, belånt eller udlejet.

For at andelsboligen betragtes som familiens helårsbolig, skal andelsboligen fungere som familiens hjem.Familieretsadvokat Karen Marie Jespersen uddyber, at andelsboligen altså skal være dér, hvor familien primært opholder sig, og hvorfra hverdagen udspringer. Beskyttelsesreglen gælder også for en andelsbolig, som en ægtefælle har købt, men hvor familien endnu ikke er flyttet ind i, men hvor andelsboligen er eller skulle være familiens kommende hjem.

Der er formuefællesskab mellem ægtefæller, hvilket betyder, at ægtefællernes formuer ligedeles ved en separation/skilsmisse. Ønsker ægtefællerne en anden ordning, er det muligt at aftale særeje ved oprettelse af en ægtepagt, der skal tinglyses. Ægtefæller kan godt aftale, at en andelsbolig skal være særeje og ikke deles med den anden ægtefælle ved skilsmisse og/eller død.

Vær opmærksom på, at hvis ægtefæller aftaler, at en andelsbolig skal være den ene ægtefælles særeje, så gælder beskyttelsesreglen ikke. Ejer-ægtefællen kan i det tilfælde fortsat godt sælge, pantsætte eller udleje andelsboligen uden den anden ægtefælles viden/tilladelse.

Når begge ægtefæller ejer andelsboligen

Ejes andelsboligen af begge ægtefæller, så gælder det samme – nemlig, at salg mv. kun kan ske med den anden ejer-ægtefælles samtykke.

 

Andelsboliger bliver omfattet af den krydsende udtagelsesret

Når den ene ægtefælle ejer andelsboligen alene

Ved separation/skilsmisse opgøres hver ægtefælles værdier og gæld, hvorefter der skal ske en deling. Det kaldes en bodeling. Ved bodelingen fordeler ægtefællerne aktiverne f.eks. også familiens andelsbolig. Kan ægtefællerne ikke opnå enighed om, hvem der skal beholde andelsboligen, kan skifteretten bestemme, hvem der skal beholde andelsboligen.

Ejer-ægtefællen har fortrinsret til at udtage/beholde andelsboligen. Den anden ægtefælle kan dog mod betaling få lov til at overtage andelsboligen. Det er muligt, hvis den anden ægtefælle antages at have mere brug for andelsboligen end ejer-ægtefællen, f.eks. af hensyn til børnene.

Når begge ægtefæller ejer andelsboligen

I det tilfælde hvor begge ægtefæller ejer andelsboligen, så kan en ægtefælle også mod betaling få lov til at overtage den anden ægtefælles andel af andelsboligen.

Hvis andelsboligen er særeje, så gælder den krydsende udtagelsesret ikke.

 

Tidligere regler

Indtil den nye ægtefællelov trådte i kraft, var andelsboliger kun beskyttet mod salg med videre, hvis det fremgik af vedtægten for andelsboligforeningen. Andelsboliger har heller ikke tidligere været omfattet af den krydsende udtagelsesret.

 

Nye reglers ikrafttræden

Den nye ægtefællelov er trådt i kraft 1. januar 2018 og gælder både for andelsboliger købt før årsskiftet og efter.

 

Kontakt Brockstedt-Kaalund

Hvis du ønsker at høre mere om den nye ægtefællelov, er du velkommen til at kontakte en af Brockstedt-Kaaluns familieretsadvokater, 

Advokat Karen Marie Jespersen E: kmj@bklaw.dk eller T: 69 13 71 19 

Advokat Marie Rud Hansen E: mrh@bklaw.dk eller T: 69 13 71 64

Advokat Eva Østerlund E: eos@bklaw.dk eller T: 69 13 71 14

Advokatfuldmægtig Emma Hertel Theilmann E: eht@bklaw.dk eller T: 69 13 71 47

Man mister IKKE sin stemmeret til Folketinget, selvom man har en økonomisk værge

Højesteret har netop afsagt en meget principiel dom om valgret til Folketinget og værgemål.

I dommen slår Højesteret fast, at det ikke er i strid med grundloven og Danmarks internationale forpligtelser, at personer, som er frataget den retlige handleevne efter værgemålsloven, ikke kan stemme til folketingsvalg.

Familieretsadvokat Marie Rud Hansen forklarer, at dommen ikke betyder, at man ikke har stemmeret til folketingsvalg, bare fordi man har en økonomisk værge. Man mister alene sin stemmeret til folketingsvalg, hvis man samtidig er frataget den retlige handleevne.

Det er derfor ikke korrekt, når flere medier oplyser, at man er umyndiggjort, hvis man har en økonomisk værge, ligesom det ikke er korrekt, at man mister sin stemmeret til folketingsvalg, hvis man har en økonomisk værge.

Hvad er forskellen på at være under et økonomisk værgemål og at være frataget den retlige handleevne?

Hvis man er under et økonomisk værgemål, har man en værge, som kan hjælpe én med økonomien, bl.a. få betalt regninger. Hvis man har en økonomisk værge, er man ikke frataget den retlige handleevne, dvs. man er stadig myndig og kan indgå juridisk bindende aftaler på egne vegne.

Hvis man er frataget den retlige handleevne, er man reelt set umyndiggjort i økonomisk henseende, dvs. at man ikke kan indgå juridisk bindende aftaler. Skriver en person, der er frataget den retlige handleevne, under på f.eks. et lån i banken, er personen ikke bundet af sin underskrift.

En person bliver kun frataget den retlige handleevne, hvis der – pga. personens sindstilstand – er risiko for, at personen via sine handlinger væsentligt forringer sin økonomi, eller hvis der er risiko for, at andre vil udnytte personen økonomisk. Det vil typisk være personer, der aktivt handler i strid med egne interesser, eller som er i fare for at blive udnyttet af deres omgivelser.

Familieretsadvokat Marie Rud Hansen fortæller, at langt de fleste mennesker, der har en økonomisk værge, ikke er frataget den retlige handleevne. Det er kun sjældent, at det er nødvendigt at fratage en person den retlige handleevne.

Man kan altså sagtens have en økonomisk værge (være under et økonomisk værgemål), uden at man samtidig er frataget den retlige handlevene – og har man en økonomisk værge har man stadig stemmeret til Folketinget.

Vil du gerne undgå et værgemål i det hele taget?

I efteråret 2017 trådte en ny lov om fremtidsfuldmagter i kraft.

En fremtidsfuldmagt er et enkelt alternativ til en almindelig aftaleretlig generalfuldmagt og det offentligt fastsatte værgemål.

Advokat Marie Rud Hansen fortæller, at ved at oprette en fremtidsfuldmagt kan du som fuldmagtsgiver selv vælge, hvem der skal repræsentere dig, hvis du engang i fremtiden ikke længere selv har evne til at varetage dine økonomiske og/eller personlige forhold.

Heroverfor står det offentligt fastsatte værgemål, hvor Statsforvaltningen uden dit samtykke og efter omstændighederne uden inddragelse af dig kan iværksætte et værgemål.

Den store fordel ved fremtidsfuldmagten er, at den først træder i kraft, når du ikke længere selv er i stand til at handle fornuftsmæssigt.

Når du som fuldmagtsgiver opretter en fremtidsfuldmagt, udpeger du en eller flere fremtidige repræsentanter (fremtidsfuldmægtige). De skal varetage dine økonomiske og/eller personlige forhold, hvis du engang i fremtiden ikke længere selv har evne til det pga. sygdom, svækket mental funktion eller lignende.

Så længe du som fuldmagtsgiver selv er i stand til at varetage dine forhold, har fremtidsfuldmagten ingen virkning. Fremtidsfuldmagten er inaktiv og ”sover” i Fremtidsfuldmagtsregisteret. Det er kun dig som fuldmagtsgiver, Statsforvaltningen og domstolene, der kan se fremtidsfuldmagten. Det er først, når Statsforvaltningen henter fremtidsfuldmagten og sætter den i kraft, at den får virkning og kan bruges af din fremtidsfuldmægtig.

Hvad er fordelen ved en fremtidsfuldmagt fremfor værgemål?

En fremtidsfuldmagt er tænkt som et alternativ til værgemål. Værgemål er omfattet af værgemålsloven og iværksættes først efter, at du har mistet evnen til at handle fornuftsmæssigt. Det betyder, at du som udgangspunkt ikke får indflydelse på, hvem der skal være din værge eller værgemålets omfang, f.eks. om værgen må give større økonomiske gaver til børn hvert år eller størrelsen af evt. vederlag til værgen.

Familieretsadvokat Marie Rud Hansen forklarer, at det i stedet er værgen og Statsforvaltningen, der træffer beslutning om dine forhold. Skal der f.eks. bruges af din formue til et par nye briller, en rejse eller til at give en større gave, skal værgen først spørge om Statsforvaltningens tilladelse til det, og Statsforvaltningen er meget tilbageholdende med at tillade, at der bruges af formuen.

Med loven er retten til selvbestemmelse styrket, og det gør det muligt under betryggende former at påvirke dit eget liv og fremtidige forhold på trods af sygdom eller tab af mental kapacitet. Nu kan du bestemme, at din fremtidsfuldmægtige er en person, du særlig stoler på, ligesom du kan bestemme fuldmagtens konkrete indhold og omfang.

Du kan læse mere om fremtidsfuldmagter her...

Kontakt Brockstedt-Kaalund 

Ønsker du at vide mere om værgemål, fremtidsfuldmagter eller fratagelse af den retlige handleevne, er du velkommen til at kontakte advokat Marie Rud Hansen.

Advokat Marie Rud Hansen E: mrh@bklaw.dk eller T: 6913 7164

Lov om fremtidsfuldmagter er trådt i kraft

Den nye lov om fremtidsfuldmagter skal sikre danskerne en større selvbestemmelsesret over, hvad der skal ske, når man ikke længere selv er i stand til at træffe beslutninger.

Familieretsadvokat Marie Rud Hansen fortæller, at loven har været meget længe ventet. Familieretsafdelingen hos Brockstedt-Kaalund har gennem flere år rådgivet kontorets kunder om fuldmagtsforhold og værgemål, og der har været en række udfordringer og praktiske problemer omkring de almindelige generalfuldmagter, som nogle pengeinstitutter har ”set skævt til”. Derfor vil den nye lov løse en række udfordringer.
 

Hvad er en fremtidsfuldmagt?

En fremtidsfuldmagt er et enkelt alternativ til en almindelig aftaleretlig generalfuldmagt og det offentligt fastsatte værgemål.

Advokat Marie Rud Hansen fortæller, at en af fordelene ved at oprette en fremtidsfuldmagt (i modsætning til en almindelig generalfuldmagt) er, at der er tale om en formel og lovreguleret ordning. Ordningen indebærer bl.a., at fremtidsfuldmagten bliver offentliggjort, når den er trådt i kraft. Dermed skabes der klarhed om fuldmagtsforholdet for både dig som fuldmagtsgiver, din fuldmægtige og tredjeparter (f.eks. din bank) og sikkerhed for, at det kan fungere efter hensigten.

Ved at oprette en fremtidsfuldmagt kan du som fuldmagtsgiver selv vælge, hvem der skal repræsentere dig, hvis du engang i fremtiden ikke længere selv har evne til at varetage dine økonomiske og/eller personlige forhold. Heroverfor står det offentligt fastsatte værgemål, hvor Statsforvaltningen uden dit samtykke og efter omstændighederne uden inddragelse af dig kan iværksætte et værgemål.

Den store fordel ved fremtidsfuldmagten er, at den først træder i kraft, når du ikke længere selv er i stand til at handle fornuftsmæssigt. Når du som fuldmagtsgiver opretter en fremtidsfuldmagt, udpeger du en eller flere fremtidige repræsentanter (fremtidsfuldmægtige). De skal varetage dine økonomiske og/eller personlige forhold, hvis du engang i fremtiden ikke længere selv har evne til det pga. sygdom, svækket mental funktion eller lignende. Så længe du som fuldmagtsgiver selv er i stand til at varetage dine forhold, har fremtidsfuldmagten ingen virkning. Fremtidsfuldmagten er inaktiv og ”sover” i Fremtidsfuldmagtsregisteret. Det er kun dig som fuldmagtsgiver, Statsforvaltningen og domstolene, der kan se fremtidsfuldmagten. Det er først, når Statsforvaltningen henter fremtidsfuldmagten og sætter den i kraft, at den får virkning og kan bruges af din fremtidsfuldmægtige.
 

Hvad er fordelen ved en fremtidsfuldmagt fremfor værgemål?

En fremtidsfuldmagt er tænkt som et alternativ til værgemål. Værgemål er omfattet af værgemålsloven og iværksættes først efter, at du har mistet evnen til at handle fornuftsmæssigt. Det betyder, at du som udgangspunkt ikke får indflydelse på, hvem der skal være din værge eller værgemålets omfang, f.eks. om værgen må give større økonomiske gaver til børn hvert år eller størrelsen af evt. vederlag til værgen.
Familieretsadvokat Marie Rud Hansen forklarer, at det i stedet er værgen og Statsforvaltningen, der træffer beslutning om dine forhold. Skal der f.eks. bruges af din formue til et par nye briller, en rejse eller til at give en større gave, skal værgen først spørge om Statsforvaltningens tilladelse til det, og Statsforvaltningen er meget tilbageholdende med at tillade, at der bruges af formuen.

Advokat Marie Rud Hansen udtaler, at hun er sikker på, at kontorets kunder påskønner de nye muligheder der er for, at man selv på forhånd kan bestemme om sine forhold den dag, hvor man ikke længere selv er i stand til det. Med loven er retten til selvbestemmelse styrket, og det gør det muligt under betryggende former at påvirke dit eget liv og fremtidige forhold på trods af sygdom eller tab af mental kapacitet. Nu kan du bestemme, at din fremtidsfuldmægtige er en person, du særligt stoler på, ligesom du kan bestemme fuldmagtens konkrete indhold og omfang.
 

Hvordan oprettes en fremtidsfuldmagt?

Fremtidsfuldmagten skal oprettes digitalt med dit nemID i Fremtidsfuldmagtsregistret. Efterfølgende skal du ved personligt fremmøde for en notar vedkende dig fuldmagten. Notaren er en person, der er ansat ved retten. Formålet er at sikre, at du er i stand til at handle fornuftmæssigt, og at du ikke har oprettet fuldmagten under pres, men at fuldmagten er udtryk for dine egne ønsker for fremtiden.
Du kan altid tilbagekalde en fuldmagt eller ændre den indtil det tidspunkt, hvor fremtidsfuldmagten er trådt i kraft.
 

Hvordan træder fremtidsfuldmagten i kraft?

Når du på et tidspunkt ikke længere er i stand til at handle fornuftsmæssigt, kan enten du eller den fuldmægtige bede Statsforvaltningen om at sætte fuldmagten i kraft. Hvis Statsforvaltningen vurderer, at du er i den tilstand, som fuldmagten beskriver, træffer Statsforvaltningen afgørelse om at sætte fremtidsfuldmagten i kraft, medmindre Statsforvaltningen finder det betænkeligt.

Fremtidsfuldmagten træder først i kraft, når:
1. Statsforvaltningen har truffet afgørelse om det.
2. Du selv, hvis det er muligt, har givet dit tilsagn.
3. Dine nærmeste pårørende er blevet hørt.
4. Der er indhentet lægelige oplysninger omkring din tilstand.

Når fremtidsfuldmagten er trådt i kraft tinglyses den i personbogen under dit cpr.nr., så offentlige myndigheder, banker og andre aftalepartnere kan se, hvem der er legitimeret til at råde og disponere.
Når en fremtidsfuldmagt er trådt i kraft, vil Statsforvaltningen føre et såkaldt ”hvilkende” tilsyn med den fremtidsfuldmægtige. Det betyder, at Statsforvaltningen kun griber ind, hvis Statsforvaltningen bliver bekendt med en problemstilling i forhold til varetagelsen af dine interesser. Men i selve fuldmagten har du mulighed for at bestemme, at en uafhængig tredjepart skal kunne føre tilsyn med, hvordan den, der har fremtidsfuldmagten varetager sit hverv. Du kan f.eks. vælge, at en advokat, revisor eller anden skal føre tilsyn med, om den fremtidsfuldmægtige handler i strid med dine interesser.
 

Hvem har brug for en fremtidsfuldmagt?

En fremtidsfuldmagt skal oprettes, mens du er i stand til at handle fornuftsmæssigt. Derfor er det en god ide at tage stilling i tide og om ikke senere, så du sikrer dig, hvis du f.eks. får stillet diagnoser som f.eks. Alzheimers, Parkinson, senildemens m.m. Du skal være fyldt 18 år før en fremtidsfuldmagt kan oprettes.
 

Kontakt Brockstedt-Kaalund

Hvis du har spørgsmål til fremtidsfuldmagter eller brug for rådgivning i forbindelse med oprettelse af en fremtidsfuldmagt, er du velkommen til at kontakte Brockstedt-Kaalunds familieretsadvokater.

Advokat Marie Rud Hansen     E: mrh@bklaw.dk eller T: 69 13 71 64
Advokat Eva Østerlund             E: eos@bklaw.dk eller T: 69 13 71 14

Har I aftalt særeje i jeres ægtepagt?

Der er mange ægtefæller og kommende ægtefæller, der gerne vil aftale særeje. Et særeje betyder, at der ikke skal ske en ligedeling af formuen ved skilsmisse. 

Er særejekompensationsaftaler en god idé?

Hos Brockstedt-Kaalunds familieretsteam oplever man en stigende interesse for at lave såkaldte ”særejekompensationsaftaler”. Det betyder, at ægtefællerne samtidig med, at de aftaler særeje for f.eks. mandens virksomhed, også ønsker at aftale, at hustruen skal være berettiget til et kontant beløb i tilfælde af en skilsmisse som en kompensation for, at mandens virksomhed er særeje.

Advokaterne i familieretsteamet i Brockstedt-Kaalund har afvist at lave sådanne kompensationsaftaler, da det er opfattelsen, at man ikke kan lave kompensationsaftaler på forhånd, det vil sige før en skilsmisse er aktuel. Der har imidlertid indtil for ganske nylig været uenighed blandt landets familieretsadvokater og andre eksperter om, hvorvidt man gyldigt kan lave kompensationsaftaler på forhånd.

Familieretsadvokat Marie Rud Hansen fra familieteamet hos Brockstedt-Kaalund har netop ført en principiel sag ved Landsretten omkring en kompensationsaftale i en ægtepagt, og Brockstedt-Kaalund fik medhold i, at man ikke gyldigt kan lave en forhåndsaftale om kompensation.

Om sagen

Sagen drejede sig om, hvorvidt hustruen i forbindelse med ægtefællernes skilsmisse havde et kompensationskrav mod manden i henhold til en aftale herom i ægtefællernes ægtepagt, som var blevet lavet, da ægtefællerne blev gift.

I ægtepagten havde ægtefællerne aftalt, at der skulle være særeje i ægteskabet. Det vil sige, at hver ægtefælle beholdte sin egen formue – uden at skulle dele med den anden – i tilfælde af en skilsmisse. I ægtepagten havde ægtefællerne også lavet en aftale om, at hustruen i tilfælde af en skilsmisse, efter at parterne havde været gift i 3 år, for hvert år derefter skulle være berettiget til 2,5% af den offentlige ejendomsværdi af mandens slægtsgård.

Ægtefællerne blev skilt efter 8 års ægteskab, og efter kompensationsaftalen i ægtepagten skulle hustruen have en kompensation fra manden på 1.016.938 kr.

Da ægtefællerne blev skilt, blev de uenige om, hvorvidt kompensationsaftalen i ægtepagten var gyldig eller ej. 

Hustruen mente, at kompensationsaftalen var gyldig, da den ikke var i strid med lovens regler om særeje (retsvirkningslovens § 28). Hustruen gjorde gældende, at ægtefæller har aftalefrihed og derfor gyldigt kan lave en forhåndsaftale om kompensation. Hustruen var endvidere af den opfattelse, at hvis  kompensationsaftalen var ugyldig, var hele ægtepagten ugyldig.

Manden mente, at kompensationsaftalen var i strid med lovens regler om særeje, det vil sige hvad ægtefæller gyldigt på forhånd kan aftale om formuens deling i tilfælde af en senere skilsmisse (retsvirkningslovens § 28). Manden gjorde gældende, at ægtefæller i medfør af særejereglerne ikke før en skilsmisse kan aftale, hvad den ene eller begge ægtefæller skal have i kompensation i tilfælde af en skilsmisse.

Skifterettens dom

I skifteretten fik hustruen medhold i, at kompensationsaftalen i ægtepagten var gyldig. Skifteretten begrundede dette med, at kompensationsaftalen, der var udfærdiget med juridisk bistand og efter drøftelse mellem parterne, var klar og overskuelig. Skifteretten fandt ikke, at kompensationsaftalen fraveg retsvirkningerne af særejet (retsvirkningslovens § 28) på en sådan måde, at kompensationsaftalen var ugyldig efter retsvirkningslovens § 28. Da ægtefæller ifølge skifteretten i øvrigt har aftalefrihed, fandt skifteretten, at kompensationsaftalen var gyldig, og at manden skulle betale hustruen 1.016.938 kr.

Landsrettens dom

Manden ankede sagen til Landsretten. Under sagens behandling for Landsretten havde hustruen ikke gjort gældende, at hele ægtepagten skulle anses for ugyldig, da hustruen ikke havde fået fri proces til denne del af sagen. 

Landsretten fandt i modsætning til skifteretten, at kompensationsaftalen i parternes ægtepagt var ugyldig, da der ikke er hjemmel i lovens særejeregler (retsvirkningslovens § 28) til, at ægtefæller kan lave en forhåndsaftale om kompensation i tilfælde af en skilsmisse. Landsretten tilsidesatte derfor kompensationsaftalen i ægtepagten som ugyldig og tilkendte i stedet hustruen et beløb på 200.000 kr. efter de almindelige regler (ægtefælleskiftelovens § 67) om kompensation i tilfælde af en skilsmisse.

Vores vurdering

Familieretsadvokat Marie Rud Hansen er yderst tilfreds med dommens resultat, da dommen giver alle ægtefæller og kommende ægtefæller en sikker reststilling. Det står nu ganske klart, at ægtefæller ikke på forhånd - det vil sige før en skilsmisse er aktuel – kan aftale, om og hvad den ene ægtefælle skal have i særejekompensation, hvis en skilsmisse indtræffer engang i fremtiden. En sådan kompensation kan efter lovens regler alene tilkendes en ægtefælle i selve skilsmissesituationen. 

Det er efter Marie Rud Hansens vurdering også den mest hensigtsmæssige løsning, da kompensation bør gives ud fra forholdene på skilsmissetidspunktet. Forholdene på skilsmissetidspunktet kan nemlig have ændret sig væsentligt fra forholdene på tidspunktet, hvor ægtepagten blev oprettet. Det kan være meget vanskeligt for et ægtepar på forhånd at aftale en rimelig kompensation i tilfælde af en skilsmisse, da det ikke er muligt for ægtefællerne at vurdere, hvad der vil være rimeligt om f.eks. 20 år.

Eksempel 1:

Et ægtepar laver en aftale om skilsmissesæreje. Manden har en formue på 1.000.000 kr. Hustruen har ingen formue. Ægtefællerne laver en ægtepagt om, at hustruen i tilfælde af en skilsmisse skal have en kompensation på 100.000 kr. Ægteparret bliver skilt 20 år senere, hvor de har fået 3 børn og hustruen har under hele ægteskabet arbejdet på nedsat tid, for at manden kunne gøre karriere. På dette tidspunkt har manden en formue på 50.000.000 kr. Hustruen har stadig ingen formue. 

Ægtefællerne har ikke på tidspunktet for ægtepagtens oprettelse kunnet overskue, hvordan formuerne ville udvikle sig, og det vil efter de flestes opfattelse være urimeligt, at hustruen kun skal have 100.000 kr. i særejekompensation, når mandens formue er 50.000.000 kr.

Eksempel 2:

Et ægtepar laver en aftale om skilsmissesæreje. Manden har en formue på 10.000.000 kr. Hustruen har ingen formue. Ægtefællerne laver en ægtepagt om, at hustruen i tilfælde af en skilsmisse skal have en kompensation på 1.000.000 kr. Ægteparret bliver skilt 20 år senere, hvor de har fået 3 børn og hustruen har under hele ægteskabet arbejdet på nedsat tid, for at manden kunne gøre karriere. På dette tidspunkt har manden ”kun” en formue på 1.000.000 kr. Hustruen har også en formue på 1.000.000 kr.  

Ægtefællerne har ikke på tidspunktet for ægtepagtens oprettelse kunnet overskue, hvordan formuerne ville udvikle sig, og det vil efter de flestes opfattelse være urimeligt, at hustruen skal have 1.000.000 kr., da det er hele mandens formue.

Konklusion

Familieretsadvokat Marie Rud Hansen er glad for at have fået Landsrettens ord for, at vi hos Brockstedt-Kaalund har rådgivet vores kunder korrekt, når vi i familieretsteamet har fortalt vores kunder, at de ikke gyldigt kan lave kompensationsaftaler på forhånd.

Marie Rud Hansen bemærker dog samtidigt, at der er mange ægtefæller og kommende ægtefæller, der udtrykker et stort ønske om at lave forhåndsaftaler om kompensation i deres ægtepagt, hvorfor Marie Rud Hansen mener, at Folketinget bør overveje at se nærmere på muligheden for at ændre loven, sådan at det bliver lovligt at lave forhåndsaftaler om kompensation. Marie Rud Hansen ser dog nogle problematikker, hvis man via loven skaber hjemmel til at kunne lave sådanne aftaler (jf. ovenstående eksempler), og Folketinget skal derfor tænke sig grundigt om, hvis loven skal ændres. Indtil videre er retstilstanden dog klar: Ægtefæller kan ikke lave forhåndsaftaler om særejekompensation i en ægtepagt.

Kontakt os

Har du spørgsmål til oprettelse af ægtepagt eller brug for rådgivning i forbindelse med evt. skilsmisse, så er du velkommen til at kontakte en af kontorets familie-og skilsmisseadvokater til en drøftelse. 

Advokat Marie Rud Hansen                                      E:mrh@bklaw.dk eller T: 6913 7164
Advokat Karen Marie Jespersen                               E:kmj@bklaw.dk eller T: 6913 7119
Advokatfuldmægtig Emma Hertel Theilmann     E:eht@bklaw.dk eller T: 6913 7147
 

Højesteret skaber klarhed om ægtefællers mulighed for at aftale særeje

Højesteret fastslår nu, at ægtefæller ikke på forhånd kan lave aftaler om særejekompensation i tilfælde af en separation/skilsmisse.

Baggrunden for Højesterets dom

Der har igennem mange år været stor uenighed blandt landets familieretsadvokater og familieretsprofessorer om, hvorvidt ægtefæller gyldigt kan lave forhåndsaftaler om særejekompensation eller ej. Retspraksis har heller ikke været entydig, og det har medført en usikker retstilstand om, hvad der kan aftales i en ægtepagt.

I efteråret 2016 skrev Brockstedt-Kaalund om en principiel landsretssag, som blev ført af familieretsadvokat Marie Rud Hansen her fra kontoret. Sagen handlede om, hvorvidt ægtefæller med skilsmissesæreje på forhånd kan aftale, at den ene ægtefælle skal have en særejekompensation i tilfælde af en senere skilsmisse.

Landsretten fandt dengang, at der ikke er hjemmel i lovens særejeregler (retsvirkningslovens § 28) til, at ægtefæller kan lave en forhåndsaftale om kompensation i tilfælde af en skilsmisse.

Sagen blev anket til Højesteret, som netop har afsagt dom.

Højesterets dom

Højesteret fastslår nu, at der ikke gyldigt kan indgås en forhåndsaftale om særejekompensation. En aftale om ægtefællers formueforhold i tilfælde af separation eller skilsmisse, der afviger fra lovens hovedregel om almindeligt formuefællesskab, skal have sikker hjemmel i retsvirkningslovens § 28. Bestemmelsen i § 28 indeholder en udtømmende angivelse af de muligheder for afvigelse fra hovedreglen om almindeligt formuefællesskab, der gyldigt kan aftales. Efter retsvirkningslovens § 28 kan ægtefæller aftale skilsmissesæreje, evt. kombineret med særeje ved død. Særejet kan begrænses til en del af ægtefællernes ejendele eller tidsbegrænses.

I sagen havde ægtefællerne lavet en ægtepagt om skilsmissesæreje, og de havde samtidig indsat et vilkår i ægtepagten om et beløb til hustruen i tilfælde af separation eller skilsmisse, beregnet som en nærmere fastsat del af værdien af mandens faste ejendom, afhængigt af ægteskabets varighed.

Højesteret fandt, at vilkåret angår formuedelingen mellem parterne i tilfælde af separation eller skilsmisse, og det skal derfor holde sig inden for de rammer, der følger af retsvirkningslovens § 28.

Vilkåret indebar, at en del af mandens særeje skulle deles, så der, afhængigt af ægteskabets varighed, sker en overførsel herfra til hustruens særeje. Højesteret stadfæstede, at dette ligger uden for de rammer for en individuel formueordning, der følger af retsvirkningslovens § 28, og vilkåret er derfor ikke gyldigt.

Brockstedt-Kaalunds vurdering

Familieretsadvokat Marie Rud Hansen fortæller, at man i familieretsteamet hos Brockstedt-Kaalund er meget tilfredse med at have fået medhold i Højesteret og uddyber: ”Der har igennem de sidste mange år været stor uenighed blandt landets familieretsadvokater og familieretsprofessorer om, hvordan retsvirkningslovens § 28 skal tolkes, og nu har vi alle endeligt fået Højesterets stillingtagen hertil. Det skaber en meget større retssikkerhed for alle.”

Læs nærmere om sagen i artiklen fra efteråret 2016 vedrørende Landsrettens dom...

Kontakt Brockstedt-Kaalund

Har du spørgsmål til oprettelse af ægtepagt eller brug for rådgivning i forbindelse med evt. skilsmisse, er du velkommen til at kontakte en af kontorets familie-og skilsmisseadvokater til en drøftelse. 

Advokat Marie Rud Hansen                                      E: mrh@bklaw.dk eller T: 6913 7164
Advokat Karen Marie Jespersen                               E: kmj@bklaw.dk eller T: 6913 7119
Advokat Eva Østerlund                                              E: eos@bklaw.dk eller T: 69 13 71 14
Advokatfuldmægtig Emma Hertel Theilmann     E: eht@bklaw.dk eller T: 6913 7147

Undgå skattefælden ved forældrekøb

Gennem de seneste år, har det været populært for forældre at købe en lejlighed til et barn i en af studiebyerne. I de større universitetsbyer har der været betydelige prisstigninger på lejligheder, hvorfor mange forældre bliver fristet til at forsøge at ”arrangere sig”, så der ikke skal betales skat af en avance ved salg.

Boligadvokat Karen Marie Jespersen, der hvert år bistår mange forældre ved køb af lejlighed til en studerende søn eller datter forklarer, at hvis en boligejer ikke selv boet i huset eller lejligheden, så skal der betales skat af avancen. Det er boligadvokatens erfaring, at alle kreative forsøg på at bøje reglerne ender med en skatteregning.

Salg til børnene

Ifølge Karen Marie Jespersen, så er det ukompliceret, når lejligheden skal sælges. Enten sælger forældrene til barnet, hvor SKAT godkender en pris +/- 15 % af ejendomsvurderingen eller også overtager forældrene selv lejligheden.

Parcelhusreglen

Ønsker forældrene et skattefrit salg, så skal den såkaldte ”Parcelhusregel” overholdes. Det betyder, at boligen skal betragtes som forældrenes faste tilholdssted . Der skal altså være tale om et sted at bo og ikke en udlejnings- eller spekulationsejendom.

Kreativt salg af bolig og avanceskat

Gennem årene har flere forældre forsøgt sig med kreative tiltag, hvor forældrene f.eks. flytter ind i lejligheden uden at sætte evt. tidligere hus til salg for så efter en periode at flytte tilbage i det tidligere hus. Den fremgangsmåde udløser avanceskat.       

Kriterier i en skattesag
Kommer det til en skattesag, så gælder det ifølge Karen Marie Jespersen om, at være særdeles velforberedt. SKAT ser på en lang række kriterier før en afgørelse bliver truffet.  Kriterierne, som også er stadfæstet ved flere domme er f.eks.

•    Folkeregistertilmelding – det har ikke en selvstændig betydning for om lejligheden anses for at have tjent til boligen, at forældrene har tilmeldt sig på adressen hos folkeregisteret. Der skal mere til.

•    Flytning af bohave – SKAT vil se på om forældrene har flyttet alt indbo fra den tidligere bopæl til lejligheden, da det klart vil give SKAT en formodning om, at lejligheden tjener til forældrenes bolig. Er kun en del af indboet flyttet kan den omstændighed sammen med andre faktorer klart tale imod, at lejligheden er forældrenes faktiske bolig.

•    Indretning- hvordan lejligheden er indrettet er ikke afgørende for, om lejligheden kan anses for at have tjent som forældrenes bolig. Men SKAT kræver som udgangspunkt, at de fornødne faciliteter er installeret i lejligheden før den kan tjene som bolig
 
•    Udlejning – hvis en del af lejligheden udlejes er det ikke ensbetydende med, at lejligheden så ikke har fungeret som forældrenes bolig. Men, hvis forældrene under udlejningsperioden reelt ikke tager ophold i lejligheden, så vil det tale imod, at lejligheden har tjent som forældrenes bolig
 
•    Anden bolig til rådighed- har forældrene anden bolig til rådighed under opholdet i lejlighe-den, så vil udgangspunktet være, at lejligheden ikke har tjent som bolig.
 
•    Forsikringsforhold, abonnementer, tv-licens og internetopkobling
 
•    Forbrug  -  er forbruget af energi og vand væsentligt under gennemsnitsforbruget vil det kunne få en afgørende betydning for  vurderingen af om lejligheden anses for at have tjent som bolig for forældrene.
 
•    Varighed – efter skattelovgivningen, så er det et krav, at hensigten med indflytningen har været at tage varigt ophold. Der er dog ikke krav om en bestemt periode.

Kontakt os

Har du spørgsmål eller behov for bistand i forbindelse med dit forældrerkøb, så er du velkommen til at kontakte boligadvokat Karen Marie Jespersen, der har stor erfaring med at rådgive private i forbindelse med køb af hus, sommerhus og lejlighed samt familie-og arveretlige spørgsmål.

Du kan læse mere om Karen Marie her og kontakte hende på kmj@bklaw.dk eller direkte tlf. 69 13 71 19

Går familiesagerne en utryg fremtid i møde?

Social-og Indenrigsministeriet har fornylig nedsat en hurtigtarbejdende embedsmandsgruppe, som allerede først i 2017 skal lave oplæg til et énstrenget familieretligt system. I modsætning hertil afgøres i dag i det nuværende system nogle problemstillinger i statsforvaltningen og andre ved domstolene.

Èn enhed for familieretssager

Familieadvokat Karen Marie Jespersen kan kun tilslutte sig, at alle skilsmisse-og børnesager samles i en enhed. Det nuværende system virker ulogisk og uoverskueligt for mange klienter, da det ofte er ensbetydende med mange forskellige sagsbehandlingsskridt og dermed en meget lang sagsbehandlingstid. Lange sagsbehandlingsskridt er efter Karen Maries erfaring et stort problem, da det oftest er ensbetydende med, at konflikterne optrappes og ikke nedtrappes til gavn for eventuelle børn, der befinder sig i orkanens øje.

Retssikkerheden er vigtig

Selv om Karen Marie kan tilslutte sig ideen om, at sagerne samles, så udtrykker hun også stor bekymring for, hvis alle sager samles under en administrativ myndighed som for eksempel vores nuværende statsforvaltning. Karen Marie har den opfattelse, at hvis retssikkerheden for familierne skal i højsædet, så er det vigtigt, at alle skilsmisse-og børnesager samles i en familieretlig afdeling under de nuværende domstole: ”For alle familier, der står midt i en tvist om det måske mest dyrebare i deres liv og fremtid vil det være afgørende, at familierne kan være sikre på deres retssikkerhed”, siger hun.  Karen Marie er godt klar over, at for mange lyder retssikkerhed som en floskel, men det er vigtigt at have for øje, at det kun er ved domstolene, at borgerne er sikre på, at sagerne afgøres af en uafhængig instans, hvor der er forudsigelighed og gennemsigtighed i processen, og hvor der er klare regler om sagsbehandlingens forløb. 

Karen Marie og de øvrige advokater i Brockstedt-Kaalunds familieretsafdeling venter spændt på embedsmandsgruppens oplæg: ”Vi håber, at embedsmændene i deres arbejde tager udgangspunkt i det virkelige liv og ikke udelukkende sidder ved skrivebordet og ser på eventuelle besparelsesmuligheder, sådan at familiesagerne går en sikker fremtid i møde”, siger hun.

Kontakt vores familieretsteam

Er du i tvivl om, hvor din familieretlige tvist skal afgøres eller har du brug for bistand i en familiesag, så er du altid velkommen til at kontakte en af advokaterne i vores Familieretsafdeling. Vi har hos Brockstedt-Kaalund en afdeling som udelukkende arbejder med familieretlige og arveretlige problemstillinger, hvorfor vi har en bred erfaring med de komplekse problemstillinger og uenigheder, som skilsmisser kan afstedkomme, særligt dem der involverer børn. For at sikre en høj kvalitet og professionel sagsbehandling løses sagerne på vores kontor teambaseret, da vi tror på, at flere hoveder løser problemerne endnu bedre.

Advokat Karen Marie Jespersen                               E:kmj@bklaw.dk eller T: 6913 7119
Advokat Marie Rud Hansen                                      E:mrh@bklaw.dk eller T: 6913 7164
Advokatfuldmægtig Emma Hertel Theilmann     E:eht@bklaw.dk eller T: 6913 7147
 

Julefred - også i skilsmissefamilier

Julen er hjerternes tid og børnenes fest – noget alle børn med spænding ser frem til hvert år.

Familieretsadvokat Karen Marie Jespersen ved Brockstedt-Kaalund er uddannet mediator og har gennem flere år arbejdet med skilsmissesager og børnesager. Hun fortæller, at mange fraskilte forældre heldigvis er rigtig gode til at samarbejde omkring julen, så deres skilsmissebørn får en hyggelig jul sammen med begge forældre og begge forældres familier.

I nogle brudte og sammenbragte familier volder juleferien dog en del udfordringer. Familieretsadvokat Karen Marie Jespersen fortæller, at det er hendes erfaring, at det er vigtigt at planlægge julen i god tid. For nogle familier kan en meget detaljeret og lavpraktisk planlægning gøre en stor forskel. Særligt for nyskilte forældre kan julen også være en smertefuld tid, hvor en forælder måske for første gang sidder tilbage juleaften uden børn. Karen Marie påpeger, at man som forælder anerkender over for den anden, at det er sorgfuldt. Begge forældre skal huske, at julen kun er én gang om året, så egne behov skal tilsidesættes til fordel for børnenes.
 
Her er familieretsadvokat Karen Marie Jespersens bedste råd til at sikre julefreden:

1. Planlæg og bak op om aftaler og planer

Børn vil gerne vide, hvordan julen skal være, så de også har mulighed for at glæde sig og forberede sig. Tal åbent med barnet om julen og LYT så til, hvad barnet siger. Derfor er det vigtigt i god tid at få lagt julen i faste rammer, så usikkerhed og forvirring kan undgås. Husk, at du som forældre skal bakke op om jeres juleaftaler – også når barnet ikke er sammen med dig. Du må gerne tale med barnet om, hvad der foregår hos den anden forælder. Men samtalen skal ikke være en ”inkvisition”. Spørg interesseret og nysgerrig ind til julen.
Vær opmærksom på dit barn, der måske kan savne evt. halvsøskende, andre familiemedlemmer og være bekymret for den mor eller far, som barnet ikke skal holde jul med.
Nogle børn vil meget gerne inddrages i julens planer og være med til at bestemme, hvad der skal ske hen over julen. Andre børn vil slet ikke. Og så er der de børn, som gerne vil, men som er bange for at sige deres mening. Uanset hvad, så tal åbent med dem om julen og lyt til det, de siger. Tal også med barnet om eventuelt savn af søskende eller andre familierelationer, når julen holdes hos den ene forælder.

2. Vær opmærksom på dine egne reaktioner

Jul uden sit eget barn er ikke det letteste i verdenen. Husk, at din sorg ikke behøver at blive påført dit barn. Prøv at tænk over egne reaktioner, så dit barn ikke skal have bekymringer i forhold til, om mor/far har det godt juleaften. Børnene skal have lov til at glæde sig vildt til julen, uanset om julen er hos far eller mor.

3. Jeres samarbejde er meget vigtigt

Erfaringen fra de vellykkede skilsmisser er, at det vigtigste er et konstruktivt og godt forældresamarbejde, hvilket også er understøttet af forskning. En fredelig og vellykket jul for alle starter selvfølgelig også med et godt forældresamarbejde. Husk, at det nogle gange kan være vigtig blot at sige ”pyt” i forhold til nogle uenigheder. Enhver uenighed skal ikke give anledning til større skænderier med videre. For et skilsmissebarn har det en langt større værdi, at en mor eller far kan sige/tænke pyt, så der bliver ro.

4.  Sørg for, at der er tid og plads til fred og ro

Julen er en travl og hektisk tid. Det gælder også for skilsmissebørn, hvor der pludselig er mange flere hensyn at tage. Det er forståeligt, at forældre ønsker at børnene kan deltage i alle tidligere fælles juletraditioner med familiesammenkomster og så videre. Foretag en konkret vurdering og afvejning af det realistiske i det projekt ud fra barnets alder og situation. Mange skift mellem forældre og mange arrangementer kan godt blive stressende for et barn, der måske bare har brug for at sove lidt længere om morgenen og sidde i pyjamas, mens julegaverne nydes. Overvej derfor, om der efter en skilsmisse kan være behov for at lave nogle nye juletraditioner, der giver mere ro til barnet.
 

Kontakt Brockstedt-Kaalund

Hvis du har brug for hjælp til at indgå aftaler omkring hverdags- og feriesamvær, så kontakt en af Brockstedt-Kaalunds specialiserede familieretsadvokater.
 
Advokat Karen Marie Jespersen, e-mail: kmj@bklaw.dk, direkte tlf.nr. 69 13 71 19
Advokat Marie Rud Hansen,  e-mail: mrh@bklaw.dk, direkte tlf.nr.: 69 13 71 64
Advokat Eva Østerlund, e-mail: eos@bklaw.dk, direkte tlf.nr.: 69 13 71 14
Advokatfuldmægtig Emma Hertel Theilmann, e-mail: 69 13 71 47, direkte tlf.nr.: 69 13 71 47

Kontakt Brockstedt-Kaalunds familieretsadvokater

Kontakt en af vores familieretsadvokater, hvis du har behov for rådgivning eller gennemgang af en konkret sag.

T: 87 22 80 80
E: familieretsadvokaten@bklaw.dk

Vi rådgiver dig bl.a. inden for nedenstående områder:

Skilsmisse og separation
Adoption
Bodeling
Børnebortførelse
Børnenes bopæl
Dødsfald og arv
Forældremyndighed
Fuldmagter & Værgemål
Mediation - mægling
Pensioner
Samlivsophævelse
Samvær med børn
Testamente
Tvangsfjernelse af børn
Ægtefældebidrag
Ægtepagt

Læs mere om vores team inden for familieret her...

Tilmeld dig vores nyhedsservice!

Tilmeld dig vores nye nyhedsservice og få gode råd og ny viden fra vores advokater om aktuelle juridiske problemstillinger inden for dit interesseområde.

Tilmeld dig vores nyhedsservice her...

Parttimefitting